Fortsat fra forsiden
Det sunde menneske og det sunde arbejde
Skal arbejdspladsen være sund, er det vigtigt, at der er sammenhæng i arbejdet med sundhed. Det er nødvendigt at tænke helhedsorienteret og se arbejdsmiljø, sundhed og livsstil i en sammenhæng.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen erstatter ikke arbejdsmiljøarbejdet, men indsatserne bør derimod understøtte hinanden. Det giver øget trivsel hos såvel medarbejdere som ledelse.
Sikrer man, at både arbejdsmiljø, sundhed og livsstil prioriteres, og medinddrager man de ansatte og relevante sikkerheds- og samarbejdsorganerne, er der de bedste chancer for, at en sundhedsfremmende indsats vil få fodfæste mange år frem.
Sundhed er at arbejde med værdier
I Center for sundhed og Livsstil forstår vi sundhed bredt. Sundhed er ikke blot et spørgsmål om at spise rigtigt og dyrke motion – sundhed handler i lige så høj grad om at skabe mening og sammenhæng.
Hvad der er de rigtige sunde valg for den ene, er det måske ikke for den anden. Derfor er det vigtigt at medinddrage de ansattes forskellige bud på, hvad der er sundhed for dem.
I center for Sundhed og Livsstil mener vi, at det er vigtigt at møde mennesker, der hvor de er og tage udgangspunkt i både arbejdspladsens og de enkelte medarbejderes værdier og visioner for det gode arbejdsliv.
I Center for Sundhed og Livsstil arbejder vi også helhedsorienteret, når vi vejleder virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Vi ved, hvad der skal til for at gøre den enkelte medarbejder handlingsorienteret i forhold til egen sundhed. Og vi ved også, hvor vigtigt det er, at virksomheden og medarbejdere trækker i samme retning i forhold til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
På baggrund af vores erfaringer med at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet kender vi vigtigheden af, at der skabes sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.
Et sundt arbejdsmiljø øger medarbejdernes robusthed og betyder mindre sygdom og øget tilfredshed med arbejdslivet. Og tilfredse medarbejdere er et vigtigt redskab til at skabe øget produktivitet og fastholde tilknytningen til arbejdspladsen.



